Behandling
Behandling af svampeallergi
Hvis du er allergisk over for skimmelsvampe, kan det være nødvendigt med høfebermedicin for at lindre dine symptomer. Behandlingen afhænger af, om dine symptomer optræder i øjne/næse eller lungerne. Tal med din læge om, hvad der er den bedste løsning for dig.
Næsespray og øjendråber
Den hurtigste virkning på dine symptomer opnås ved lokal behandling som næsespray og øjendråber med antihistaminer. De virker normalt indenfor en ½ time. Der findes flere forskellige, som kan købes i håndkøb. Andre produkter er på recept.
Tabletter
Der går normalt mellem en ½ - 1 time, før du mærker en virkning på symptomerne. Her holder virkningen mellem 8 - 24 timer – afhængig af hvilket produkt du bruger. Der findes flere forskellige, som kan købes i håndkøb. Andre produkter er på recept.