Symptomer på pollenallergi
Når en pollenallergiker kommer i kontakt med pollen, vil slimhinderne i næse og øjne blive hyperaktive. Dine øjne og næse klør og løber. De første gange du får symptomerne, vil du måske forveksle dem med en almindelig forkølelse. Når du har pollenallergi, vil dit snot være klart eller hvidligt, mens det ved forkølelse vil ændre farve og konsistens - fra klart og tyndt til at blive mere tyktflydende og gulligt/grønligt.
Du bør have mistanke til pollenallergi
- Hvis dine symptomer kommer i pollensæsonen
- Hvis du har særlig risiko for at udvikle allergi – f.eks. hvis du har haft børneeksem eller dine forældre har pollenallergi
Symptomer på pollenallergi
Her kan du se et overblik af de symptomer man kan få, hvis man lider af pollenallergi. Det er ikke sikkert du får dem alle som pollenallergiker. Hvis du mistænker, at du har fået pollenallergi, så tag til lægen, så du kan blive allergitestet.
Øjne | Næse | Mund og hals | Vejrtrækning | Andet |
---|---|---|---|---|
Kløe, røde og løber i vand | Hyppige nys og kløe | Kløe øverst i munden | Hoste | Følelse af udmattelse og træthed |
Øjenlåg svulmer op | Næsen løber med tynd klar væske | Kløe i svælg | Hvæsende åndedrag | Koncentrationsbesvær |
Lysfølsomme | Næsen føles stoppet | Til tider brændende fornemmelse i halsen | Astmaanfald | Feberfornemmelse på trods af normal kropstemperatur |
Pollental og symptomer
Dine symptomer afhænger meget af, hvor mange pollen der er i luften. Med Allergiguidens pollen-app kan du holde styr på både pollentallene og dine symptomer. I appen kan du registrere, hvor generet du er af dine symptomer og sammenligne dem med dagens pollental. Læs mere om appen.
Pollentyper
Som birke-, græs- og bynkepollenallergiker vil der være risiko for, at du også kan få symptomer af andre pollentyper. Dem kan du se i skemaet herunder.
Birkepollenallergiker kan få symptomer af
Hassel | El | Elm | Birk | Pil & poppel | Eg & bøg | Fyr & gran |
Græspollenallergiker kan få symptomer af
Græs | Korn | Bambus |
Bynkepollenallergiker kan få symptomer af
Bynke | Bynkeambrosie | Mælkebytter & krysantemum |

Behandling af pollenallergi
Mange allergikere kan blive symptomfrie. Få mere viden om behandlingsmuligheder