Sådan anvendes en adrenalinpen

1. Fjern det blå beskyttelseshylster

2. Hold pennen i en afstand af 10 cm fra ydersiden af låret

3. Stød eller slå pennen direkte mod ydersiden af låret i en vinkel på 90° indtil den ”klikker”

4. Hold den fast mod låret i 10 sekunder

5. Fjern pennen og massér stedet i 10 sekunder
Ring 112 - spørg efter en ambulance og sig "anafylaksi", også hvis symptomerne tilsyneladende forbedres. Du skal søge læge umiddelbart efter anvendelse af adrenalinpennen.
Hvad er en adrenalinpen?
En adrendalinpen er en klargjort sprøjte, som indeholder adrenalin. Den kan kun anvendes en gang.
Adrenalin virker direkte på hjerte, blodkar og lunger. Hjerterytmen øges, blodkarrene trækker sig sammen og musklerne i lungerne afslappes.
Andrenalinpennen sprøjtes direkte ind i musklen. Du kan selv anvende den som førstehjælp, hvis du pludselig oplever en livstruende overfølsomhedsreaktion. Det er livsvigtigt at få adrenalin, hvis man er på vej til at få et allergisk shock.
Chok eller shock?
Chok er en psykisk reaktion, hvorimod shock er en livstruende tilstand, der påvirker hele kroppen.