Symptomer på pollenallergi
Symptomer

Symptomer på pollenallergi

Løbende næse kan være symptom på pollenallergi

Når en pollenallergiker kommer i kontakt med pollen, vil slimhinderne i næse og øjne blive hyperaktive. Dine øjne og næse klør og løber. De første gange du får symptomerne, vil du måske forveksle dem med en almindelig forkølelse. Når du har pollenallergi, vil dit snot være klart eller hvidligt, mens det ved forkølelse vil ændre farve og konsistens - fra klart og tyndt til at blive mere tyktflydende og gulligt/grønligt. 

Du bør have mistanke til pollenallergi

  • Hvis dine symptomer kommer i pollensæsonen
  • Hvis du har særlig risiko for at udvikle allergi – f.eks. hvis du har haft børneeksem eller dine forældre har pollenallergi

Symptomer på pollenallergi

Her kan du se et overblik af de symptomer man kan få, hvis man lider af pollenallergi. Det er ikke sikkert du får dem alle som pollenallergiker. Hvis du mistænker, at du har fået pollenallergi, så tag til lægen, så du kan blive allergitestet. 

Øjne Næse Mund og hals Vejrtrækning Andet
Kløe, røde og løber i vand Hyppige nys og kløe Kløe øverst i munden Hoste Følelse af udmattelse og træthed
Øjenlåg svulmer op Næsen løber med tynd klar væske Kløe i svælg Hvæsende åndedrag Koncentrationsbesvær
Lysfølsomme Næsen føles stoppet Til tider brændende fornemmelse i halsen Astmaanfald Feberfornemmelse på trods af normal kropstemperatur

Pollental og symptomer

Dine symptomer afhænger meget af, hvor mange pollen der er i luften. Med Allergiguidens pollen-app kan du holde styr på både pollentallene  og dine symptomer. I appen kan du registrere, hvor generet du er af dine symptomer og sammenligne dem med dagens pollental. Læs mere om appen.

Pollentyper

Som birke-, græs- og bynkepollenallergiker vil der være risiko for, at du også kan få symptomer af andre pollentyper. Dem kan du se i skemaet herunder.  

Birkepollenallergiker kan få symptomer af
Hassel El Elm Birk Pil & poppel Eg & bøg Fyr & gran
Græspollenallergiker kan få symptomer af
Græs Korn Bambus
Bynkepollenallergiker kan få symptomer af
Bynke Bynkeambrosie Mælkebytter & krysantemum
næsespray_allergi

Behandling af pollenallergi

Mange allergikere kan blive symptomfrie. Få mere viden om behandlingsmuligheder

Læs mere

viatris_logo

Du forlader Allergiguiden.dk

Ved at klikke på "Fortsæt" nedenfor, forlader du dette Viatris-tilknyttede websted for at komme frem på et tredjepartswebsted, der udelukkende er ansvarligt for dets indhold.