Allergivaccination
Vaccination

Immunterapi kan hjælpe på allergier

Man kan også blive vaccineret mod sin pollenallergi

Hvis du har fået allergi overfor pollen eller kæledyr er det også muligt at blive vaccineret – også kaldet immunterapi. Det er også muligt at få en vaccine mod livstruende insektallergi – dvs. hvis du får allergisk shock  af bi- eller hvepsestik. Før en vaccine overhovedet kan komme tale skal du være allergitestet hos en læge. Læs mere om, hvordan lægen finde ud af om du har fået en allergi. 

Immunterapi kan hjælpe følgende allergier:

  • Birkepollenallergi
  • Græspollenallergi
  • Kæledyrsallergi
  • Livstruende insektallergi

Behandlingen

Igennem 3 – 5 år vil du løbende få injektioner med det stof, du ikke kan tåle. På den måde vænner din krop sig gradvist til det allergifremkaldende stof. Der findes også en tabletvaccine overfor græs. Denne behandling varer 3 år.

Ingen garanti for resultatet

Behandlingen har en god effekt på pollenallergi, især birk og græs, men det er individuelt, hvor godt immunterapi virker, og der er ingen garantier for resultatet. Det finder man først ud af efter endt behandling. Vaccination kan mindske eller fjerne en eller flere af dine krydsallergier i meget begrænset omfang (20-25%); men det er en effekt, der ikke kan garanteres. Så hvis du krydsreagerer med frugter, grøntsager eller nødder – så vær opmærksom på din krydsallergi efter vaccinationen. Læs mere om krydsallergi. 

Bivirkninger

Du får indsprøjtninger af det stof du ikke kan tåle. Derfor vil der normalt komme mindre allergiske reaktioner som kløe og rødme omkring indsprøjtningsstedet eller i munden ved tabletbehandling. I sjældne tilfælde kan nogle personer få allergisk shock. Det er grunden til, at du skal observeres hos lægen i 30 minutter efter indsprøjtning.

viatris_logo

Du forlader Allergiguiden.dk

Ved at klikke på "Fortsæt" nedenfor, forlader du dette Viatris-tilknyttede websted for at komme frem på et tredjepartswebsted, der udelukkende er ansvarligt for dets indhold.