Gode råd om pollenallergi

Gode råd til dig med pollenallergi

Allergi i hjemmet

Når de første pollen begynder at vise sig i luften, er det for mange udsigten til symptomer som f.eks. tilstoppet kløende næse samt røde kløende øjne. Pollensæsonen i Danmark kan endda være meget lang og strække sig helt fra februar måned til oktober. Det er desværre umuligt at undgå pollen 100 %, men der er en række ting, du selv kan gøre for at minimere din kontakt med pollen.

Luft ud morgen og aften

Der er færrest pollen i luften om morgenen og aftenen. Det er derfor på det tidspunkt, du skal sørge for at lufte ud i dit hjem. Hvis du er meget plaget af pollen, kan du holde dig inden døre ved middagstid og være opmærksom på at holde vinduer og døre lukkede.  Hvis du kører meget i bil, så brug klimaanlægget eller aircondition med kold luft frem for at køre med åbne vinduer. Husk at indstille den på recirkulation, så der ikke kommer luft ind udefra. 

Kom af med pollen med rengøring og vask

Pollen hænger i luften. Derfor bør du huske at tørre dit tøj i tørretumbler i pollensæsonen frem for at lade det hænge og tørre udendørs. På den måde minimerer du risikoen for, at pollen sætter sig i tøjet. Sørg for at gøre grundigt rent i dit hjem en gang om ugen, for pollen kan lægge sig i støvet.  

Vask pollen af kroppen

Pollen sætter sig både i håret og på huden i løbet af dagen. Derfor er det er en god idé at gå i bad, inden du går i seng. Så undgår du at slæbe pollen med i sengen. 

Har du kontaktlinser, kan du overveje at lægge dem på hylden i pollensæsonen og bruge briller i stedet. Pollen sætter sig i kontaktlinserne og kan forværre dine symptomer. Du kan også overveje éndags-kontaktlinser. Hav altid solbriller med og brug dem, når der er mange pollen i luften, da det kan mindske pollen i dine øjne. Hvis du cykler meget, kan du også bruge cykelbriller, som slutter tæt til for at forhindre, at pollen trænger ind i dit øje. 

Havearbejde og pollen

Du kan forebygge græspollen ved at holde græsplænen kort. Lad andre om at slå græsplænen, da græssaften også giver dig symptomer. Det samme gælder din hæk – her kan der gemme sig mange pollen. 

Husk din allergimedicin

Husk altid din medicin, og tal med din læge om, hvad der virker bedst på dine symptomer. Du kan også tage vores test for at se, om din behandling er tilstrækkelig. Tag testen.