Symptomer på allergi
Symptomer

Fra lette til alvorlige reaktioner

Allergisymptomer i næse

Allergi giver symptomer, der strækker sig fra lettere gener til alvorlige og i sjældne tilfælde at være livstruende reaktioner. 

I skemaet kan du se de typiske symptomer inden for de mest almindelige allergiformer. Under allergityper kan du finde symptomer på de specifikke allergisygdomme eksempelvis pollenallergi.

Luftvejsallergi Fødevareallergi Kontaktallergi
Gentagne nysen Forværring af eksem Kløe på huden
Tilstoppet næse Kløe i mund og hals Eksem
Kløe i næse og øjne Diarré, opkast, forstoppelse Blærer, sår
Løbende næse og øjne Høfebersymptomer Tyk og tør hud, der skaller
Træthed, dårlig søvn

Den mest alvorlige men sjældne allergireaktion er allergisk shock, som kan være livstruende. Læs mere om symptomerne på allergisk shock.

Hvornår får man allergisymptomer?

Det er meget individuelt, hvor meget der skal til af det stof man er allergisk overfor, før man får allergisymptomer. Nogle personer med allergi over for f.eks. husstøvmider skal kun i kontakt med meget lidt støv, før kroppen begynder at reagere, mens andre husstøvmideallergikere skal i kontakt med mere støv, før de får symptomer. Det er derfor vigtigt, at du holder øje med, hvornår du får symptomer, så du kan forebygge at få gener.

Allergi kan påvirke din livskvalitet

For de fleste er symptomerne heldigvis forbigående, men selv i lettere tilfælde vil ubehandlet allergi kunne nedsætte livskvaliteten og give begrænsninger. Allergisygdomme påvirker ikke alene den enkelte, men hele famlielivet. Mange danskere lever dagligt med gener, ubehag og nedsat livskvalitet til følge, fordi de ikke behandles tilstrækkeligt for deres allergisymptomer. Det er derfor meget vigtig at komme til lægen, for at få en diagnose samt en optimal behandling.

viatris_logo

Du forlader Allergiguiden.dk

Ved at klikke på "Fortsæt" nedenfor, forlader du dette Viatris-tilknyttede websted for at komme frem på et tredjepartswebsted, der udelukkende er ansvarligt for dets indhold.