Allergi-diagnose
Alle kan blive testet for allergi, og der er flere måder at gøre det på. Nogle undersøgelser kan foretages af din egen praktiserende læge, mens andre skal udføres af en speciallæge i allergi, børnesygdomme, lungesygdomme eller hudsygdomme.
Hvis du har symptomer på allergi er det vigtig at komme til lægen for at få af- eller bekræftet mistanken om allergi. En grundig allergiudredning er nemlig en forudsætning for en vellykket forebyggelse og behandling af dine symptomer. Du kan læse mere om allergisymptomer her.
Før du tager til lægen
Det er en rigtig god ide, at du har en række oplysninger klar til lægen, før du kommer til din konsultation. Find ud af, om der er allergi i din nærmeste familie, og hvornår du oplever dine allergisymptomer. Skriv informationerne ned, og hav dem klar, så bliver det nemmere for lægen at diagnosticere dig.
Priktest
For at få afklaret, om du er allergisk over for: Birk, græs, bynke, skimmelsvampe, hund, kat, hest og/eller husstøvmider, vil du typisk få lavet en priktest hos lægen. Testen kan også anvendes til afklaring af fødevareallergi.
Ved undersøgelsen bliver der sat et stykke tape med numre på din underarm, og ud for hvert tal sættes en dråbe af det stof, du måske er allergisk overfor. Derefter får du prikket et lille bitte hul i huden i hver dråbe. Efter 15 minutter kan det ses om du har allergi. Det, du er allergisk over for, vil give en lille kløende hævelse i huden.
Blodprøve
I visse tilfælde vil lægen vælge at tage en blodprøve i stedet for eller som supplement til en priktest. Man kan teste for alle allergier i en blodprøve. Svaret på prøven vil komme efter nogle dage, da blodet skal undersøges i et laboratorium.
Lappetest/plasterprøve
Hvis du har symptomer på kontaktallergi f.eks. overfor nikkel, kan det afklares ved en plasterprøve. Du vil få sat nogle plastre på ryggen med de stoffer, som du måske er allergisk overfor. De skal sidde på i 48 timer. Hvis du har allergi, får du rødme, kløe, blærer eller små sår på huden.
Diæt og provokation
Hvis din priktest og/eller blodprøve viser, du har en fødevareallergi, skal du gennemgå en diæt- og provokationsfase. I en diætperiode skal du undlade at spise de fødevarer, du er testet positiv overfor. Efter en periode uden den bestemte fødevare skal du igen begynde at spise den mistænkte fødevare. Det kalder man provokationsfasen. Hvis dine symptomer aftager eller forsvinder i diætfasen, og igen dukker op under provokationsfasen har du fødevareallergi.
Du forlader Allergiguiden.dk
