5 gode råd
Der er flere ting du kan gøre for at forebygge, at dit barn får allergi. Vær særlig opmærksom, hvis du selv eller din partner har allergi – det øger risikoen for, at dit barn også får allergi. Læs mere om allergi og arvelighed her.
Amning det første halve år
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn ammes de første seks måneder og gerne længere. Det mindsker risikoen for allergi.
Væk med cigaretterne
Undgå at udsætte dit barn for tobaksrøg – også under graviditeten.
Et godt indeklima
Sørg for et godt indeklima uden røg, fugt, for meget støv og dyrehår.
Kost det første leveår
Sundhedsstyrelsen fraråder, at børn under et år får komælk, da det har et proteinindhold, der er cirka tre gange så højt som modermælk og har et lavt jernindhold.
Undgå parfume
Anvend hudplejerprodukter, vaske- og rengøringsmidler uden parfume, så nedsætter du risikoen for at dit barn udvikler parfumeallergi.