Pollen og krydsallergi
Pollen og krydsreaktioner

Pollenallergi og krydsreaktioner

Personer med pollenallergi kan få krydsreaktioner af visse fødevarer

Oversigten viser, hvad der som oftest giver krydsreaktioner for pollenallergikere. Nogle personer oplever kun krydsreaktioner i selve pollensæsonen, mens andre har dem hele året.  Krydsreaktionerne forsvinder, når du undlader at spise de fødevarer, du ikke kan tåle.  Det er især birkepollenallergikere, som kan få krydsreaktioner, mens det ses knapt så ofte hos bynkepollen- og græsallergikere. 

Ikke alle får krydsallergi

Undgå kun fødevarerne hvis du får symptomer på krydsallergi. Du kan sagtens spise grønsagerne, frugterne eller nødderne, hvis du ikke får nogen symptomer. Det er desuden også muligt at få krydsreaktioner med madvarer, som ikke står på listen. Det er derfor vigtigt, at du noterer, hvad du har spist, hvis du får symptomer på en krydsreaktion. Læs mere om, hvordan du genkender en krydsreaktion.

Fødevarer med pollen

Pollenallergikere kan i sjældne tilfælde få symptomer af at spise eller drikke fødevarer, som indeholder pollen. Det kan eksempelvis være honning, kamillete og nogle helsekostprodukter. 

Birkepollen og krydsreaktioner

Frugter abrikos, blomme, fersken, kirsebær, kiwi, nektarin, pære, æble (specielt grønne)
Grønsager gulerod, kartoffel, selleri – knold og blad, tomat, ærter
Nødder cashewnødder, hasselnødder, jordnødder/peanuts, mandler, paranødder, valnødder

Græspollen og krydsreaktioner

Frugter appelsin, banan, melon
Grønsager grøn peber, pastinak, selleri (knold- og blad-), tomat, ærter
Nødder jordnødder/peanuts
Andet persille, purløg, visse kryddersnapse, vermouth, solsikkekerner, kamille

Bynkepollen og krydsreaktioner

Frugter appelsin, melon
Grønsager bønner, kikærter, linser, peberfrugt, selleri (knold- og blad-), soja, tomat, ærter
Andet kamille, persille, solsikkekerner
viatris_logo

Du forlader Allergiguiden.dk

Ved at klikke på "Fortsæt" nedenfor, forlader du dette Viatris-tilknyttede websted for at komme frem på et tredjepartswebsted, der udelukkende er ansvarligt for dets indhold.