Almindelige og sjældne symptomer
Pollenallergikere kan få symptomer, når de spiser visse fødevarer. Især personer med allergi over for birkepollen vil opleve krydsreaktioner. Kroppen reagerer, fordi den ikke kan skelne mellem de allergifremkaldende stoffer i maden, og de stoffer som er i pollen.
Latexallergikere kan også få krydsreaktioner, men allergien er sjældent - under 1 procent af den danske befolkning har den.
Når du får symptomer på fødevarer, som krydsreagerer med pollen eller latex, vil du kunne få en eller flere af følgende symptomer:
Almindelige symptomer | Kløe i munden, kløe i halsen, kløe helt ud i ørerne, hævede læber |
---|---|
Sjældne symptomer | Hævelse i mund og svælg, nældefeber, astma, mave-tarmbesvær |
Pollenallergikeres symptomer
Nogle personer med pollenallergi får symptomer på krydsallergi året rundt, hvis de spiser fødevarer, som krydsreagerer med pollen. Andre får kun symptomer i pollensæsonen. Hold derfor øje med, hvad du spiser, og noter, hvad du har spist, og hvornår du oplever nogen af ovenstående symptomer. Så du er klar over, hvad der kan give dig krydsreaktioner. Se hvilke fødevarer som typisk giver pollenallergikere krydsallergi.
Hvis jeg får en krydsreaktion?
Hvis du får nogen af de ovenstående symptomer på krydsallergi, så spyt straks maden ud. Det er også vigtigt, at notere, hvilke fødevarer du har spist, så du kan undgå dem til en anden gang.
Hvis du får kraftige symptomer efter indtagelse af bestemte fødevarer, bør du søge læge. Læs mere om kraftige symptomer på krydsallergi