5 tips til vinteren
5 tips til vinteren

5 tips til at komme gennem vinteren med helårsallergi

Her i de kolde måneder render mange danskere rundt med en lille forkølelse, tror vi. Forkølelses-symptomerne kan faktisk skyldes noget helt andet, nemlig helårsallergi. Når vi rykker indenfor, bliver vi nemlig udsat for bl.a. skimmelsvampe og husstøvmider, som fremkalder allergiske reaktioner hos mange af os.

5 råd til at komme gennem vinteren

Op mod 400.000 danskere har helårsallergi, og flere af dem kæmper i øjeblikket med løbenæse, kløende øjne og nyseture. Her er fem tips til, hvordan man som allergiker kommer gennem de kolde måneder.

1. Luft ud

Luft ud flere gange om dagen – med gennemtræk. Det afhjælper både husstøvmider, hår fra kæledyr og skimmelsvamp. Husk, at det er ekstra vigtigt at lufte ud efter badning og madlavning.

2. Fast temperatur

Hold temperaturen på omkring 20 grader i alle rum, så du undgår fugt i dine bløde møbler, fx din seng og sofa. Fugt giver nemlig gode betingelser for både husstøvmider og skimmelsvamp.

3. Vask sengelinned

Vask lagen, dyne- og pudebetræk hver 14. dag – og dyner og puder 3-4 gange om året. Vask det på 60 grader, da husstøvmiderne bliver slået ihjel ved temperaturer over 55 grader.

4. Ryd op under sengen

Hav ikke sko, legetøj og lignende under sengen. Fugten fra madrassen får svært ved at slippe væk, og dermed trives husstøvmiderne bedre. Undgå også væg til væg-tæpper i soveværelset – det er et slaraffenland for fugt, husstøvmider og skimmelsvamp.

5. Gå til lægen

Har du nyseture og løbenæse gennem længere tid, bør du gå til lægen.

viatris_logo

Du forlader Allergiguiden.dk

Ved at klikke på "Fortsæt" nedenfor, forlader du dette Viatris-tilknyttede websted for at komme frem på et tredjepartswebsted, der udelukkende er ansvarligt for dets indhold.